Kære forældre
Jeg stoppede herude i børnehaven i august for at begynde på min
kandidatuddannelse i it-didaktisk design, hvor vi beskæftiger os med, hvordan
it og teknologi kan bruges i pædagogiske sammenhænge, hvor der er et mål om
læring.
I denne tid har jeg et fag om læringsteori og teknologi, hvor vi
skal arbejde med spillet Minecraft og undersøge om/hvordan det kan bruges i en
pædagogisk kontekst. Jeg har fået lov til at lave et forløb herude på Venøvej,
som vil strække sig over nogle eftermiddage i løbet af de næste to uger, hvor
de ældste skolebørn deltager ved at spille Minecraft, mens jeg og mine to
studiekammerater styrer, observerer, og dokumenterer forløbet.
Vi ønsker at dokumentere den proces der forløber, så vi har noget materiale at analysere og arbejde udfra, når vi skal skrive eksamensopgave omkring forløbet her til januar. Derfor kunne vi rigtig godt tænke os at tage nogle billeder, og optage film og lyd. Dette materiale vil hovedsageligt blive brugt internt som empiri i vores studiegruppe og ellers eventuelt optræde i nogle videoklip, som vi skal lave på studiet og vise til de medstuderende.
Vi er meget spændte på at lave dette forløb og se, hvad det bringer med sig af oplevelser og erfaringer, så vi håber I har lyst til at bidrage ved at lade os bruge jeres dejlige unger som “forsøgskaniner”, så vi forhåbentlig kan lære en masse og ende ud med en god oplevelse til eksamen.
Hvis I ikke er interesseret i, at jeres barn deltager eller I har
andre opklarende spørgsmål, så er I meget velkomne til at skrive til mig på
linebuurskovgaard@gmail.com.
Ellers er I velkomne til at besøge http://pages-tdm.au.dk/itdidaktiskdesign/, som er hjemmesiden for
vores studie, eller http://pages-tdm.au.dk/minecraft/, hvor studiegruppernes
arbejde med Minecraft løbende lægges op.
På forhånd tak.
De venligste hilsner fra
Morten, Johannes & Line BS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar